Kender i det, at i gerne vil kunne redde hele verden ?( bogstaveligttalt)
Men, hvis man skal redde hele verden, burde vi alle måske være superman og superman ville jo ikke være fantastisk, hvis vi alle var det, da det så ville blive noget almindeligt.. Men det var faktisk ikke den boldgade jeg vil snakke mest om, ihvertfald ikke om at være supermand.
Men det at redde verden, tror jeg vi alle i en eller anden form gerne ville. Jeg er uddannet pædagog og arbejder med voksne autister og der gælder det i den grad om at være struktureret og at kunne lave en hverdag for dem, som de kan komme igennem på bedste vis, og det er for mig, at redde en del af verden for dem. Men…. ens nærmste er nok dem man allerhelst vil redde, når de har det rigtig svært. ( Det vil jeg ihvertfald, da det er de mennesker jeg elsker allermest. Jeg tror på at smerte og det at være ked af det er med til at gøre os til den vi er – og ikke kun glæde, men det betyder ikke at det er rart, nåret andet mennske er ked af det, men vi skal stadig gøre plads til det)
En af mine bedste veninder er lige blevet droppet af kæresten, og det lyder ikke voldsomt, men hun havde opgivet alt herhjemme, for så at flytte videre til et andet land og forlade sin nærmeste og den hverdag hun havde.Når det så slutter, er det menneske simpelthen utrøsteligt, det tror jeg ethvert menneske som havde lagt sin kærlighed i en andens hænder, ville være. Men for at få hende til at glemme denne smerte bare lidt.. hvad kunne jeg så gøre??? Jeg ville jo bare gerne redde lidt af hendes verden.
Ude af kontekst, men for lige at forstå det.. så bor jeg i Risskov(Århus) hvor min kæreste og jeg vor tæt på den permanente, som er et sted hvor folk nøgenbader og lige ved siden af, er der en strand, hvor man genre må bade med badetøj på (Hvilket jeg er mest til, ikke fordi at folk ikke må se mine 66,4 kg uden tøj på og min appelsinhud på låret( som jeg ikke er stolt af, men sådan er det!!) , MEM fordi jeg simepelthen har det best i tøj, på offentlige steder) . Så jeg forslog, om vi simpelthen ikke skulle ned og bade dagen efter om morgnen, for lige at få et brainfrezz? / Hendes svar var at vi bare kunne drikke en sluschice ( jeg var flad af grin og jeg gryntede endda, ikke særlig charmerende, men det kan jeg jo ikke være 24/7) .. Men, vi overgav os, til badetøj og stranden og det kolde vand, som var pissehamrende koldt. Målet var at glemme ens smerte, eller det man tænkte på bare lige i 30 sek… DET VIRKEDE! så jeg reddede verden, eller ihvertfald en lille del af min venindes smerte i 30 sek – og det var fantastisk!
Jeg kunne og kan ikke hele hendes hjerte, men jeg kunne få hende til at glemme i 30 sekunder og det var de frysende tær og det yderst kolde vand.. det hele værd.
Tak fordi du læste med 🙂
